Har du nogensinde prøvet at træne et helt fremmed sted, hvor du ikke aner, hvordan halvdelen af maskinerne fungerer? Det er præcis, hvad jeg kastede mig ud i, da jeg landede i Malta med hele familien. Og lad mig bare sige det med det samme – det blev en oplevelse ud over det sædvanlige.
I det her indlæg tager jeg dig med både i det lille feriegym, ud på Middelhavet og ind i mine tanker om at holde træningen ved lige, når man er langt hjemmefra. Så følg med, hvis du kan lide en ærlig fortælling fra en rejse, der ikke gik helt efter bogen.
Et feriegym med begrænsninger
Jeg var lige nede og kigge på gymmet aftenen før, og jeg vil ærligt indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger. Der var en Smith-maskine, lidt håndvægte, lidt cardio og så en multimaskine, som jeg var lidt spændt på at prøve af.
Min plan var at lave et lille freestyle-program og se, hvad jeg kunne få ud af det. Jeg tror mange kan genkende følelsen af at stå i et fremmed gym og tænke: ”Okay, hvad kan vi egentlig lave med det her?”
Normalt vil jeg aldrig køre squat i en Smith-maskine. Min erfaring er, at det hurtigt kan gå galt, hvis teknikken er forkert, og så ødelægger det mere, end det gavner. Men her havde jeg ikke andre muligheder, så jeg valgte at prøve.
Squat med sarte knæ
Jeg har for tiden lidt sarte knæ, som jeg er ved at komme ovenpå igen. Jeg tror, det er en overbelastningsskade fra nogle forkert indstillede cykelsko. Derfor kører jeg ikke særligt tungt i squat lige nu.
Det knager stadig lidt i knæet, men det gik faktisk meget godt. Jeg fortsatte med at arbejde på de dybe squats, og selvom stativet flyttede sig og var ved at vælte, når jeg løftede mig, så overlevede jeg.
Det irriterede mig lidt, at stativet stod så løst – det kunne godt have været sat ordentligt fast. Men sådan er det jo, når man træner et sted, man ikke selv har indrettet.
Multimaskinen der lovede mere end den holdt
Multimaskinen så noget angribret ud, men jeg tænkte, at man bare måtte starte i en ende. Jeg gik systematisk til værks og prøvede den til bryst, ryg, ben, biceps og bagskulder.
Her er min ærlige vurdering af de forskellige øvelser på maskinen:
| Øvelse | Min oplevelse |
|---|---|
| Bryst | Kørte ligeud – ikke min favorit. Manglede spænding foran. |
| Ryg | Spøjs siddestilling med spredte ben, men kunne mærkes. |
| Benspark | Alt for lang vandring, før den tog ved. Kunne ikke gå helt ned. |
| Bagskulder | Gik faktisk meget godt. |
| Flyers | En katastrofe. Kunne ikke få ordentligt stræk på. |
| Biceps | Kunne ikke køre helt ud i strakt arm, men fint nok. |
Det største problem var, at flere af øvelserne ikke tillod fuld bevægelse. Jeg kunne ikke komme højt nok op eller langt nok ned, og det gør jo en stor forskel, når man gerne vil have det maksimale ud af hver bevægelse.
Den utraditionelle triceps-øvelse
Smith-stativet havde en kabelfunktion, hvor man skulle sætte vægten indvendigt i stedet for ude i siderne. Det syntes jeg var et mærkeligt koncept, da jeg først prøvede det med squat om aftenen.
Men det fungerede faktisk godt til triceps. Vajeren var ganske vist lidt i stykker foroven, og maskinen gik lidt drøv i det, men det gav lidt ekstra modstand i sig selv.
Min læring her var, at man skal lære en maskines begrænsninger at kende, før man kaster sig ud i tunge løft.
Skulderpressen der blev dagens vinder
Jeg fandt en bænk, som kunne indstilles, og satte den til skulderpres. Jeg havde været lidt for optimistisk med vægten til at starte med, så jeg tog et par kilo af – og så passede det pludselig meget bedre.
Jeg blev faktisk rigtig glad for den øvelse. Den kunne godt have været lidt mere skrå for at ramme helt optimalt, men den leverede alligevel varen.
Ud på Middelhavet med hele familien
Ferien handlede selvfølgelig ikke kun om træning. I søndags havde vi omkring otteogtredive grader, og det er ærligt talt for varmt for mig. Så det blev til meget tid ved poolen, hvor vi bare lå og osede.
Men vi kom også ud at sejle til Den Blå Lagune og rundt om Comino. Vi var alle sammen afsted – svigerforældre, min kones bror og hans familie samt min egen. Det var superhyggeligt at være så mange samlet.
Sild i en tønde ved Den Blå Lagune
Der var dog helt vildt mange mennesker. Jeg er ikke særlig god med for store folkemængder, så jeg var lidt udfordret. Stranden var pakket – det ville være at underdrive at sige, at man havde en kvadratmeter per person.
Så jeg valgte at bade fra båden i stedet. Men jeg er ikke sindssygt god til at svømme, og hvis jeg ikke har en kant at komme til, kan jeg godt blive lidt presset.
Det utrolige saltvand
Jeg fik at vide, at der var tre meter dybt ved bagenden af skibet og seks meter ude i den anden ende. Bare tanken gav mig dårlig mave. Men så viste det sig, at der var enorm god opdrift i vandet – sikkert på grund af det høje saltindhold.
Det var faktisk umuligt at komme ned under overfladen. Jeg ville dykke ned for at kigge på alle fiskene, men jeg blev bare liggende oppe i overfladen. Til gengæld gjorde saltet så ondt i næse og øjne til sidst, at det var helt vildt.
Når varmen tager over
Efter turen blev jeg nødt til at ligge lidt. Jeg havde nogle badeshorts, der havde skavet på indersiden af benene, så jeg var blevet helt rød og måtte have creme på.
Kombinationen af fugtig krop og alt for kold aircondition gav mig lidt snue. Airconditionen havde stået alt for højt, men jeg fik endelig fundet et mere stabilt leje, så ingen blev syge.
Da jeg kom op og i gang næste morgen, var snuen heldigvis væk igen. Nogle gange skal man bare op og bevæge sig for at ryste det af sig.
Burgere, katte og for meget varme
Vi fik nogle rigtig gode måltider på en lækker restaurant nede ved stranden. Deres burger med ost, bacon og en stor hakkebøf var virkelig noget for sig. Men selv klokken syv om aftenen var det stadig varmt at sidde der – det blev faktisk aldrig køligt.
Min datter ville gerne ind til byen og shoppe gaver til sine veninder, men både min kone og jeg måtte erkende, at vi ikke magtede det i den varme. At ose rundt i byen i fire-femogtredive grader er lidt for meget af det gode.
Og så var der alle kattene. Der er vildt mange vilde katte i Malta – de har endda en kattecafe. Nogle af dem ser desværre skidedårlige ud, og hver gang børnene ville hen og nusse dem, måtte jeg advare dem mod at blive smittet. Men de er samtidig så søde, at det er svært at stå for.
Mine tanker efter en anderledes træning
Så fik jeg trænet lidt på Malta, og det var virkelig en oplevelse. Det er slet ikke, hvad jeg er vant til, og jeg måtte bære over med mig selv.
Det var første gang, jeg prøvede kræfter med multimaskiner og den slags udstyr, så der var mange ting, der lige skulle testes af og læres undervejs.
Min største læring fra dagen er, at man ikke skal lade begrænsningerne stoppe én. Selvom udstyret ikke var perfekt, fik jeg alligevel en træning ud af det. Og næste gang bliver det nok lidt bedre, fordi jeg nu kender maskinerne.
Til dig, der også kommer ud at rejse: Lad ikke et halvdårligt feriegym holde dig fra at bevæge dig. Nogle gange handler det bare om at møde op og få det bedste ud af det, man har.
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om træning på ferie og hvordan man håndterer udfordringerne ved et ukendt gym.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man få en god træning i et begrænset feriegym?
Ja, selvom udstyret ikke er perfekt, kan man stadig få en effektiv træning. Det handler om at tilpasse sig maskinerne, teste dem af først og få det bedste ud af det tilgængelige udstyr.
Er det sikkert at køre squat i en Smith-maskine?
Smith-maskinen kan bruges til squat, men kræver ekstra opmærksomhed på teknikken. Start let og lær maskinens bevægelsesmønster at kende, før du øger vægten – især hvis du har eksisterende skader.
Hvordan holder man træningen ved lige på ferie i ekstrem varme?
Planlæg træningen til de køligere tidspunkter, drik rigeligt med vand og acceptér, at intensiteten måske bliver lavere end hjemme. Det vigtigste er at møde op og bevæge sig, frem for at springe træningen helt over.
