Kartoflen. Grønsagernes svar på en stille og rolig vestjyde. Sådan tænker jeg tit på den. Men her forleden fik jeg lyst til at give kartoflen en helt anden rolle. En hovedrolle. Og resultatet blev noget af det bedste, jeg længe har lavet i min pizzaovn.
Jeg fik nemlig lavet en kartoffelpizza, der bare fungerer. Cremet mozzarella, blød marscapone, papirtynde kartofler og en ordentlig omgang Nduja, der giver det hele et spark. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg blev lidt overrasket over, hvor godt det egentlig smagte.
I det her indlæg tager jeg dig med gennem hele processen. Ikke som en opskrift på skrift, men mere som en snak om, hvordan jeg griber det an, hvad jeg har lært, og hvorfor de små detaljer faktisk gør en stor forskel.
Hvorfor jeg overhovedet gik i gang
Jeg elsker at stå ude ved pizzaovnen. For mig handler det ikke bare om at få mad på bordet. Det er hele stemningen. Ovnen der langsomt varmer op. Duften. Roen i at stå og forberede tingene.
Min erfaring er, at pizza bliver bedst, når man ikke stresser. Så jeg starter altid med at få tændt ovnen i god tid. Efter jeg har fået min nye Picanto sten, tager det cirka en halv time, før den er klar. Og imens den varmer op, går jeg i gang med alt forberedelsen.
Mozzarella der ikke brænder på
En af de ting, jeg har lært med tiden, er at bøffelmozzarella bare fungerer bedre end den revne slags. Jeg oplever, at den ikke brænder på, som den revne mozzarella tit gør.
Ja, der er lidt mere arbejde i det. Jeg starter med at dræne den for væske. Men her er et lille trick, jeg har taget til mig: væsken smider jeg ikke ud. Den gemmer jeg til marscaponen senere.
Bagefter hakker jeg mozzarellaen i stykker. Det gør det bare meget nemmere at fordele på pizzaen, i stedet for at stå og rive den fra hinanden ude ved ovnen.
Marscapone – min hemmelige ingrediens
Marscapone er virkelig det, der løfter den her pizza. Jeg bruger typisk en halv bøtte til to pizzaer. Det synes jeg passer perfekt.
Det, jeg har lært på den hårde måde, er at marscapone er ret drøj, når man lige tager den ud af bøtten. Hvis du smører den på direkte, river du hurtigt pizzabunden i stykker.
Så her kommer mozzarella-væsken ind i billedet igen. Jeg blander lidt af væsken i marscaponen og masserer det godt sammen, indtil det er nemt at smøre ud. Det er sådan en lille detalje, men den betyder rigtig meget for slutresultatet.
Og det marscapone, jeg ikke bruger, ryger i fryseren. Så har jeg det klar til næste gang.
Kartoflerne skal være papirtynde
Her kommer stjernen i historien. Jeg havde faktisk kun en bagekartoffel liggende, så det blev den, jeg brugte den dag. Normalt bruger jeg bare almindelige spisekartofler, men bagekartoflen virkede lige så godt.
Jeg skærer kartoflen midt over, så jeg ikke ender med kæmpe stykker på pizzaen. Og så får den en ordentlig tur på mandolinjernet. For mig skal kartoflerne være helt papirtynde. Det er der, magien ligger.
Bagefter dræner jeg dem for væske og skyller stivelsen af. Det gør, at de bliver rigtig lækre, når de bages. Jeg lægger dem i lag og drysser salt imellem lagene. På den måde bliver de super lækre og saltede hele vejen igennem.
Nduja giver spark
Jeg bruger dansk Nduja på den her. Jeg havde ikke mulighed for at få fat i noget italiensk, men jeg er faktisk rigtig glad for den danske version. Den er færdiglavet, så det er bare at drysse den på.
Men her skal jeg lige være ærlig med dig. Den her pizza er forholdsvis stærk. Så hvis du eller børnene ikke er til stærk mad, så vil jeg klart anbefale, at du dropper Nduja. Det er ikke en meat lover pizza, men den har bid.
Sådan bygger jeg pizzaen op
Når dejen er hævet, ruller jeg bollen ud. Den her pizza laver jeg ikke helt så tynd i bunden. Min erfaring er, at når der er så meget ost på, så bliver bunden lidt for snasket, hvis den er alt for tynd.
Jeg laver også kanterne lidt større end normalt. Og et lille tip: jeg punkterer de bobler, der kommer i kanten, så de ikke buler helt vildt op og bliver sorte.
Her er den rækkefølge, jeg bygger den op i:
| Lag | Ingrediens |
|---|---|
| 1 | Marscapone (blandet med lidt væske) |
| 2 | Frisk rosmarin |
| 3 | Papirtynde kartofler |
| 4 | Mozzarella (ca. 400 gram) |
| 5 | Nduja (ca. en halv pakke) |
Rosmarinen tog jeg ude fra haven. Det var faktisk bare de sørgelige rester, jeg kunne finde. Min rosmarinplante har ikke haft det så nemt, efter jeg forsøgte at plante den ud i et bed. Så jeg krydser fingre for, at den kommer sig. Ellers må jeg jo ud og købe en ny.
Slap af med systemerne
En ting, jeg gerne vil sige, er det her: du behøver ikke at gøre det perfekt.
Da jeg lagde kartoflerne på, tænkte jeg netop på, at man ikke skal sidde og lave systemer, hvor alt skal flugte pænt. Bare få dem på. Vi skal have noget i maven. Det eneste, jeg går op i, er, at laget ikke bliver for tykt. Så det fordeler jeg nogenlunde fladt ud.
Jeg tror faktisk, mange kan lære noget af den tankegang. Både i madlavning og i livet generelt. Nogle gange skal man bare komme i gang i stedet for at vente på det perfekte.
Bagning og servering
Når pizzaen skal i ovnen, ryster jeg det overskydende mel af på spaden, så det ikke brænder fast på bunden. Så strækker jeg pizzaen ud, så den fylder hele spaden, og ind ryger den.
Når den kommer ud, lægger jeg den altid på en rist først. Det er fordi, den er pissevarm, når den kommer direkte fra pizzaovnen. Jeg kan simpelthen ikke spise den med det samme, så den får lov at svede lidt af.
Bunden så helt perfekt ud. Jeg deler altid min pizza op i seks stykker, så man kan lave lidt enhåndsbetjening. Og så tog jeg selvfølgelig et af de stykker, hvor der var rigelig med Nduja på.
Min ærlige dom
Jeg tog en bid, og det smagte bare godt. Der er noget helt særligt ved kombinationen af den cremede marscapone, de saltede kartofler og det spark, Nduja giver.
For mig er det et bevis på, at selv den mest ydmyge ingrediens som kartoflen kan blive til noget helt fantastisk, hvis man giver den de rigtige rammer. Lidt ligesom os mennesker, egentlig.
Hvis du står og overvejer, hvad du skal lave i din pizzaovn næste gang, så vil jeg klart anbefale, at du prøver den her. Og hvis du gør, så håber jeg, den falder lige så meget i din smag, som den gjorde i min.
Tak fordi du læste med. Kan du have det godt derude. Hej hej.
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om kartoffelpizza med mozzarella, mascarpone og Nduja.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skal man bruge bøffelmozzarella i stedet for revet mozzarella?
Bøffelmozzarella brænder ikke så let på som den revne slags. Den giver også en bedre konsistens og smag på pizzaen, selvom det kræver lidt mere forberedelse.
Hvordan undgår man at rive pizzabunden i stykker, når man smører mascarpone på?
Bland lidt af væsken fra mozzarellaen i mascarponen og masser det godt sammen. Det gør mascarponen nemmere at smøre ud uden at ødelægge den sarte pizzabund.
Kan man lave kartoffelpizzaen uden Nduja?
Ja, du kan sagtens droppe Nduja, hvis du ikke er til stærk mad. Pizzaen vil stadig smage godt med kombinationen af mascarpone, mozzarella og de papirtynde kartofler.
